Ensom - eller bare alene?

Det følgende opslag handler om mine tanker og refleksioner bag de forskellige stykker musik i min folkemusikforestilling MEDBRING EGNE TRÆSKO - min debutkoncert fra solistuddannelsen Contemporary Creative Artist ​ved Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg, marts 2025.

I scenen "Ensomhed" prøver jeg at skabe en stemning af netop dét; ensomhed. Man kan sige, jeg har taget den lette vej, da det jo bare er at strippe scenen for folk, og sætte et enkelt menneske derop alene, men det handler også om det, jeg bærer med mig ind på scenen alene - dét, jeg er alene om.

For det kan føles ensomt at arbejde med et felt, som meget få andre arbejder med. Sådan har jeg haft det siden jeg var helt lille, når vi skulle på Tønder Festival med min familie da jeg stadig gik i folkeskole, og flere af min klassekamerater sagde “skal du ned og danse polka?”, og lavede det kendte “svingen med den ene albue, fordi polka er en bonderøvsdans”-move.

Heldigvis er det sjældent, jeg oplever den slags nu, men fordi der er så få, der arbejder med det her felt, og fordi jeg arbejder med noget der afviger så markant fra hvad andre beskæftiger sig med, kan jeg hurtigt komme til at føle mig som “giraffen” i en forsamling, både fordi jeg er udøvende musiker, komponist og iværksætter OG FOLKEmusiker. Dét at være alene om passionen og arbejdet med at skabe projekter, musik, forestillinger osv. som indeholder elementer af vores folkekultur, er noget jeg hører rigtig mange af “os” tale om; os der arbejder med at være nyskabende med folkekultur og folketradition i vores virke.

Det betyder ikke nødvendigvis at vi er ensomme, men vi kan godt føle os alene.

Ensomhed tror jeg hører mere til i ens personlighed, så hvorvidt man føler sig ensom i sit arbejde handler nok ikke så meget om det felt man arbejder indenfor, som det handler om hvem man er som person.