For fornemmelsens skyld - "Og så legede vi (med ilden)"

6/8, 2/4, 3/4 - Kært barn har mange navne, og det hele kommer an på hvor man lægger trykket…

Jeg elsker det med at man i 6/8-melodier i dansk spillemandsmusik, såsom trekant, sekstur, sveitrit osv., kan få det til at lyde som 6/8 eller 2/4 eller vals (3/4), nærmest uden at nogen lægger mærke til det. 

Men det er ikke så meget teorien eller det faktuelle eller historiske i, at de her melodityper er blevet skrevet ned på mange måder der gør, at jeg synes det er fedt. Jo, jeg er historisk nørdet omkring mine folkemusik-projekter, men når alt kommer til alt handler det om, at jeg synes det er så fedt at variere musikken - som jeg har lyst, på stedet, i det øjeblik jeg spiller den. Der er ikke et facit, der er ikke én måde at spille disse melodier på. Der er en ramme, javist, men det er en ramme som indeholder en masse muligheder for at skubbe til dine medmusikere, til danserne, til lytterne, og holde dem oppe på dupperne - og ikke mindst selv blive skubbet til.

Det er sådan nogle ting, der får mig til at spidse ører; at der bliver leget med formen, fornemmelsen, udtrykket i en melodi, som måske er simpel, måske avanceret (men dét er heller ikke vigtigt), og som bliver holdt kørende og levende ved at vi, der spiller dem, aldrig bliver dovne, så den henfalder til dét, der kan skrives ned på en node.

I dette tilfælde vil jeg være enig med mange kritikere af at skrive denne musiktype ned; nedskrivning af og afspilning af nedskrevne forsøg på at gengive denne leg med fornemmelserne, er døden - for musikken og for legen.

Hvis ikke du ved, at der kan hives, trækkes, skubbes i dem, og hvordan du gør det, så venter der dig en guldgrube af oplevelser og liv.

Heldigvis er der ikke lang vej til at forstå denne pointe - det kræver blot, at man indser, at ingen musik bør “skues” eller dømmes ud fra sit nodebillede. Der er et musikalsk sprog som har lagt grund til dette nodebillede! Og jeg tror, at nodeskrivning - uanset genre - ikke blev opfundet før musikken, som den skal formidle… Derfor; tænk ikke, at folkemusik er så enkel som du kan læse det i en node, for det er ikke dér, musikken og pointen findes. Ej heller koderne eller retningslinjerne. Det er udelukkende et snapshot af de toner, der blev spillet den dag hos den spillemand, som tilfældigvis skrev den melodi ned den dag.

Men tilbage til emnet.

For den kropslige fornemmelses skyld, og for at komme væk fra papiret og den teoretiske tilgang, har jeg skrevet denne suite for at illustrere hvordan underdelinger, fornemmelser og taktarter kan vandre og vikle sig ind i hinanden, og måske komme ud på den anden i en ny fornemmelse. Her skal der mærkes på kroppen, hvad det handler om.