Nu handler denne blog jo om vidensdeling

Nu handler denne blog jo om vidensdeling; at jeg har lyst til at dele mine processer, mine erfaringer, overvejelser, nederlag, skævskud og åbenbaringer. Og derfor vil jeg også prøve at huske at stille mig selv de spørgsmål, som andre måske ville stille mig undervejs.

Jeg er begyndt at bevæge mig ind i andre felter end ren "musik", for at skabe muligheder for at skrive, og det synes jeg på en eller anden måde fortjener en forklaring og uddybning.

Hvorfor overhovedet bevæge sig ind på felter, hvor jeg ikke ved om min “kunst” i bund og grund hører til?

I bund og grund fungerer min hjerne ikke særlig godt opdelt i kasser. Jeg kommer altid til at vikle andre typer udtryk eller tanker ind i min musik, og derfor er det også svært for mig at tænke mit kompositionsvirke som eksklusivt omhandlende “musik”. For mig er musik så meget mere end lyd, men det er først for nyligt, jeg har opdaget at det hænger sådan sammen.

Det startede på et kursusforløb jeg deltog i som hed “Accelerator”. Jeg tror det var i 2020, og kurset handlede mest om at lægge en forretningsplan omkring mit kunstneriske virke, så det også kunne blive økonomisk bæredygtigt. Men dét som forløbet gav mig mest af var blod på tanden til at tænke endnu mere i “krydsreferencer” på tværs af kunst- og musik- og håndværksfelter.

Udover det har jeg længe og helt enkelt gerne bare villet komponere mere musik. Siden jeg blev færdig med min kandidatuddannelse fra Folkemusiklinjen på Syddansk Musikkonservatorium i 2012 (dengang uddannelsen stadig lå i Odense), er det ikke blevet til megen fokuseret musikskrivning, og slet ikke i den kaliber jeg forestillede mig, lige da jeg blev færdig. Der skete alt muligt de følgende år som fik mig hevet i en anden retning, og det var først i 2019 at jeg egentlig kom tilbage på sporet af, hvad det var jeg gerne ville: Komponere og arbejde med midtjysk traditionsmusik. Det var de to emner, jeg gerne ville gøre “karriere” inden for, og det var her, jeg oplevede at jeg havde en særlig styrke.

I 2021 startede jeg på uddannelsen Contemporary Creative Artist, hvor stort set alt handler om krydsreferencer. Og refleksion over ens kunstneriske, performative og skabende gøren og laden. Og hvordan man deler og dokumenterer den viden. Og på grund af den uddannelse og det fantastiske sammenhold og interesse for "kaninhuller"  vi havde på vores årgang er jeg nu kommet ind i en vane med at skabe endeløse kaninhuller, hvor jeg kan blive ved med at forbinde det jeg er i gang med med nye afstikkere.  Det kræver ærlig talt en del fokus at afholde mig selv fra at blive ved. Eller det vil sige, at afholde mig selv fra at starte nye projekter i alle de retninger, jeg får idéer til.

Når man pludselig opdager en evne man ikke anede man havde, og bare har lyst til at blive bedre til at kombinere det man kan i forvejen med den nye evne, så er det svært at stoppe - der er jo ingen grænser for, hvad ens tanker kan finde på. Kun de fysiske rammer sætter den faktiske begrænsning for ens formåen. Derfor er det jo også fint at registrere alle mine afstikkeridéer og skrive dem ned (og det øver jeg mig i!), men det er godt nok svært at lade idéerne hvile i skuffen indtil der er tid til at udvikle dem til hvad end de skal ende med.

Hvis vi lige runder hvordan jeg arbejder, og ikke kun hvilken musik jeg skriver, ås må jeg også indrømme at det ikke er alt hvad jeg har startet op, jeg rent faktisk har den tid til som det fortjener og kræver. Lige nu har jeg flere ting i støbeskeerne, men så længe de ikke skal afvikles i samme periode, så bilder jeg mig selv ind, at jeg nok bør holde fast i dem. Faktisk har jeg fire projekter i gang sideløbende lige nu. De er alle er på forskellige stadier af deres udvikling, og det er derfor ikke alt jeg skal koncentrere mig lige meget om hele tiden - heldigvis!

Det skaber dog nogle udfordringer når der f.eks. pludselig er deadlines til fonde og puljer og jeg skal forholde mig kritisk, kunstnerisk og praktisk til flere af dem på én gang. Men det løser sig, tænker jeg. Hvis det ikke løser sig, så er dét også en løsning i sig selv - så må ét af dem lade livet eller sættes på “hold”. Således praksis-praktisk forholder jeg mig ofte til det jeg laver.

MEN - hvis jeg lige vender tilbage til emnet:

Alle mine nuværende projekter handler på hver deres måde om at have et tilhørsforhold til folkemusik, men de spænder helt fra at lyde meget tæt på traditionel spillemandsmusik til at fortolke et strikkemønster i melodi eller hvordan jeg forklarer et givent begreb med lyden af folkemusik. De bevæger sig endda også rundt på meget forskellige områder af kunstverdenen. Så på den måde er der heldigvis ikke så meget overlap mellem de fire projekter.

Og hvis vi vender helt tilbage til svaret på det spørgsmål som startede hele dette indlæg:

Jeg synes der er så mange andre ting end selve musikken som kan forklare musikkens vision og intention og tydeliggøre hvad musikken kan og vil.

Folkemusik - min “hjemgenre” - er jo brugsmusik; den bliver spillet til dans, og er derfor en type musik hvor man naturligt forholder sig til noget udenfor musikken for at skabe den og bruge den.

Folkemusikken er altså allerede noget for nogen andre end musikerne. Og jeg tror det er dér, min idé om at musik ikke kun kan forklares med musik, er startet. Så at pakke den ind i eller at skabe den ud fra andre udtryksformer virker på en eller anden måde meget naturligt for mig og helt på linje med at komponere den og spille den til dans. Jeg forholder mig til noget udenfor musikken som til gengæld er med til at skabe et andet lag og noget mere dybde og tyngde i den. Hvis jeg bytter danserne ud med et strikkemønster, så begynder det virkelig at blive interessant, og rimelig underholdende for både mig selv og for modtageren (håber jeg)!

Og så melder spørgsmålet sig: "Hvor hører min musik egentlig til?" - Er det scenekunst, musik eller håndværk?

Det tumler jeg lidt med at forklare mig selv og andre, men det er en ret god øvelse. Jeg tror i bund og grund min musik lander på sin rette hylde, hvis jeg sørger for at blive ved med at stille spørgsmål og forsøge at finde svar.

Og med disse ord tror jeg, jeg kom godt rundt om dagens spørgsmål.

Skriv meget gerne en kommentar hvis noget har vækket tanker hos dig, eller hvis du har ønsker til nye sprøgsmål.

Kærlig hilsen
- Hende komponisten der egentlig tænkte hun skulle skrive mere end tre toner i sit partitur i dag, men endte med at beskrive hvorfor jeg ikke kun skriver musik når jeg skriver musik. (Er det dét, man kalder et "paradoks"?)