MAJA KJÆR
  • Hvem er Maja?
    • CV
  • Komponist
    • Genskrevet / Recomposed
    • Maja Kjær si Orkester
  • Traditionsbærer
    • Bud fra Bakkerne >
      • Anders Tops Nodebog
      • Sangerne i Midtjylland
      • Maja solo
    • Forlaget Kjær
    • Fru Skagerrak
    • Maskineri
  • Kalender
  • Medier
  • Butik
  • Kontakt
  • Undervisning
  • Blog
  • Medbring Egne Træsko
    • Udviklingsprocessen
    • Byggesten og inspiration

~ MEDBRING EGNE TRÆSKO ~

En folkemusikforestilling om
arv, identitet og fællesskab.
Den silkeborg-baserede komponist, violinist og folkemusiker, Maja Kjær, debuterer fra solistlinjen Contemporary Creative Artist ved Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg med noget så usædvanligt som en folkemusikforestilling - og har givet den en titel med en slet skjult opfordring.

Maja fortæller: ​“Medbring Egne Træsko er mit forsøg på at skabe en historie som er almengyldig, med poesi og humor, hvor jeg kan gøre den nordiske spillemandsmusik til fortæller, hvilket man til gengæld ikke er så vant til at se i den sammenhæng.

Forestillingen handler om søgen efter arv og identitet, og skildrer en dannelsesrejse fra mit første møde med den danske spillemandsmusik i 2003 til den følelse af identitet og forankring som den har givet mig i dag, og viser nogle af de oplevelser, jeg har haft i mødet med musikken, dansen og det miljø den bliver brugt i. Vi kommer også omkring emner som hierarki, ensomhed, længsel og fordomme, men også især fællesskab.”

Hvorfor lige en træsko?
“I forestillingen er træskoen et symbol på alt det kulturelle gods, vi har fået i arv fra tidligere generationer. Når jeg tager træskoen med ind i historien, er det fordi den repræsenterer en fordom om folkemusik, som har hængt ved længe, og jeg syntes det ville være spændende at se hvordan den kan være med til at fortælle historien, og om den kan røre ved noget hos folk.”

“Som udøvende folkemusiker har jeg oplevet fordomme og ambivalens, misforståelser og endda vurdering af musikkens værdi, både indenfor og udenfor folkemusikmiljøet, på amatørplan og på højere uddannelsesinstitutioner. Nogle opfatter den endda som “farlig at røre ved”. Det undrer mig og gør mig ærgerlig på genrens og et i mine øjne vigtigt stykke levende kulturarvs vegne, fordi den for mig og mange andre er et højt skattet middel til et stort fællesskab.”

“Jeg vil gerne skabe mere synlighed og oplysning om folkemusikgenren, og inspirere både publikum og andre komponister. Det er en livslang proces, som denne forestilling er en del af, og jeg håber at den kan være med til at rykke ved folks opfattelse af arv, traditioner og dansk og nordisk spillemandsmusik i Danmark. Det er nemlig noget der, efter min mening, kan være med til at give en følelse af identitet og et sted at høre til.”

Idé, manuskript og musik Maja Kjær Jacobsen Iscenesættelse Maja Kjær Jacobsen Medvirkende Maja Kjær Jacobsen: Violin; Cecilie Strange: Tenorsaxofon, sopransaxofon; Tim Ewé: Trompet, cornet, flügelhorn; Johanne Andersson: Cello; Frederik Mensink: Kontrabas og diatonisk harmonika Scenografi og kostumer Karen Kjær Jacobsen, Jan Jacobsen og Maja Kjær Jacobsen Lysdesign Anni Klitmøller Fotograf Morten Fog Varighed 90 minutter + pause Venue 1 Maskinhallen (Frederikshavn) 5. marts 2025 Venue 2 Syddansk Musikkonservatorium (Esbjerg) 17. marts 2025

Folkemusikforestillingen "Medbring Egne Træsko" spiller her:
  • Maskinhallen i Frederikshavn d. 5. marts 2025 kl. 20.00
  • Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg d. 17. marts 2025 kl. 19.00 som Majas debutkoncert fra solistuddannelsen Contemporary Creative Artist.

Download

Program

Pressemeddelelse

Læs mere om...

Proces og refleksioner

Byggesten og inspiration

Følg også med på SoMe, hvor jeg laver opslag om forestillingen før, under og efter de to spilninger i Frederikshavn d. 5. marts og i Esbjerg d. 17. marts 2025.
Facebook · Instagram · Youtube

Støttet af

Picture
Picture
Picture
Picture

© COPYRIGHT 2025. ALL RIGHTS RESERVED.
  • Hvem er Maja?
    • CV
  • Komponist
    • Genskrevet / Recomposed
    • Maja Kjær si Orkester
  • Traditionsbærer
    • Bud fra Bakkerne >
      • Anders Tops Nodebog
      • Sangerne i Midtjylland
      • Maja solo
    • Forlaget Kjær
    • Fru Skagerrak
    • Maskineri
  • Kalender
  • Medier
  • Butik
  • Kontakt
  • Undervisning
  • Blog
  • Medbring Egne Træsko
    • Udviklingsprocessen
    • Byggesten og inspiration